28/11-2017

Hey you. Jeg har ikke fået opdateret bloggen i et stykke tid, det beklager jeg. Jeg hader når jeg holder de har lange ”pauser”. Jeg må simpelthen afskaffe dette.

Hermed et lidt langt blogindlæg. Bliv endelig og læs med <3

1. Jeg valgte at sige op på jobbet..

Som jeg sagde var det et fanatisk sted, hvor jeg var omringet af en masse dejlige personligheder. Men selve jobbet var overhovedet ikke mig. Jeg tror ikke i forstår hvor meget det gjorde ved mig psykisk, af en eller anden grund. Det skyldes nok – samtalerne med trælse kunder og følelsen man får når man ikke sælger produktet.

Jeg ved godt at det ikke er noget jeg skal tage personligt, men eftersom mit humør var ret nede de dage, valgte jeg at give op på det, for ikke at ødelægge mig selv på det punkt. Jeg er sikker på at nogle vil tænke at det her her fuld overdrivelse og totalt mærkeligt, men jeg havde det ikke godt med mig selv.

Jeg er svag og bliver nødt til at kæmpe mig op af en sti, der vil gøre mig mere stærk og selvsikker., generelt.

2. Den 25. november var en dag jeg havde ventet længe på!

Kan i huske da jeg fortalte jer, at jeg havde medvirket i et tv-program med 99 andre mennesker? I lørdags skulle jeg mødes med alle disse dejlige mennesker igen, fordi vi skulle have de sidste optagelser på plads. Amazing dag og amazing aften. Eftersom vi blev færdig tog vi til København Cityyy og havde en brag af en fest der. Man kan ikke andet andet end at nyde nuet fuldt ud, når man er sammen med de mennesker <3 Det vildt nok hvilket bånd man kan få til mennesker på så kort tid. Igen, det har været den fedeste oplevelse nogensinde og er ikke andet end taknemlig for jeg fik denne mulighed.

3. ”Min far er pædofil”

I går da jeg var på vej hjem fra hovedbiblioteket i København, kom en random mand (fra Sverige, men opholder sig i DK) og spurgte om jeg havde smøger. Det havde jeg desværre ikke, men vi indgik alligevel i en lang samtale efterfølgende. Jeg er ikke helt sikker på hvordan vi endte ud at tale om det vi snakkede om, men det gjorde i hvert fald ondt i hjertet.

Jeg fandt ud af at manden var hjemløs, havde ingen steder at sove – og da jeg spurgte ham, hvad der havde bragt ham i den situation han desværre var endt ude i, svarede han, at han fra et par år siden (3 år, hvis jeg husker korrekt) flygtede fra sit hjem, fordi hans far var/er pædofil. Jeg spurgte om han havde meldt det til politiet og svaret var ja, men de havde ikke gjort noget ved det, fordi han ikke nok beviser havde. Så manden bor på gaden, fordi han ikke længere kunne holde ud til sin fars modbydelige overgreb og INGEN valgte at gøre noget ved det.

Hvor SØRGELIGT lyder det ikke lige? Det gør ondt i hjertet at tænke på .. Jeg sagde til ham om han ikke kunne gå til pressen med hans historie og måske ville der på den måde, ske noget. Måske ville han blive hørt af nogle der var mere magtfulde end jeg, som ville gøre noget ved det – men det turde han ikke, fordi han var bange for det ville gå udover hans søskende som stadig bor hjemme, HVIS der intet blev gjort ved det. Jeg følte og føler mig hjælpeløs. Hvad kan man gøre for en person som ham? Hvad kan jeg gøre, hvad kan du gøre og hvad kan vi sammen gøre?

” Pas på dig selv. Ikke giv op, det hele skal nok ordne sig” var mine sidste ord til ham. Men vil det hele ordne sig?

 

Et par billeder af den 25. november.